Skytt Design - Hæklet Butterfly Hagesmæk

Hæklet Butterfly hagesmæk

Dette skal du bruge:

Hæklenål nr. 3
Garn: 8/4 bomuld 50 gram/ca. løbelængde 160 m 
1 nøgle hvid, 1 nøgle sort
2 sorte knapper
1 tryklås

Selve opskriften jeg har brugt til hagesmækken er fra denne hjemmeside: 
http://strik-bed-elsk.wollerskovdal.dk/2012/12/opskrift-pa-hklet-hagesmk.html

Men jeg har lavet nogle små ændringer, da jeg gerne ville have hagesmækken fik et bredere udtryk.
I stedet for at vende med 2 lm per række, har jeg vendt med 1 lm.

Jeg har startet med 2 lm og hæklet 3 fm i anden lm fra nålen, fremfor en magisk ring på 3 fm.

Kanten:
1. omg. hækles en fm kant i det hvide garn
2. omg. hækles en fm kant det sorte garn

Man kan stoppe her hvis man ønsker et mere simpelt look. Hvis man ønsker kanten som på billedet laves omgang 3. Her har jeg tilføjet en ekstra km mere mellem takkerne, fordi jeg synes de bliver for tætte i opskriften fra strik-bed-elsk. Så derfor ser min således ud:

3. omg. *3 lm, 1 fm i første lm, 1 km i samme maske som de 3 lm, 1 km i næste maske, 1 fm i næste maske, 1 km* gentag *til* omgangen rundt, luk af og sy tråde ind.

Butterfly:
(der vendes med 1 lm i hver rk.)

1. rk: 13 lm + 1 vendemaske
2-40 rk: 1 fm i hver maske 
luk af med km, efterlad langt stykke ende til at sy med.

Lille stykke omkring butterfly
(der vendes med 1 lm i hver rk)

1. rk: 5 lm + 1 vendemaske
2-12 rk: 5 fm i hver maske
luk af med km, efterlad et stykke garn til at sy med.

Sy det store sorte stykke sammen så det danner en ring. 

Fold butterflyen i facon og sy tråden igennem for at holde formen. 

Lille stykke syes herefter omkring midten af butterflyen. Hæft ender og klip overskydende tråde, men kun på lille stykke.

sy nu butterfly fast på hagesmækken.

sy 2 sorte knapper og trykknap på.

Så er der en fin butterfly til en lille charmerende gentleman
 
Panel title

© 2019 Copyright

Antal besøg: 145207

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,33480286598206sekunder